Frivillig ved Ansgarkirken

Vi har brug for din hjælp til frivilligt arbejde i Ansgarkirken i København, 

Vi er i gang med at opbygge en farverig gruppe af frivillige, der på forskellige måder kan yde en indsats for fællesskabet og arbejdet ved Ansgarkirken i Nord Vest. Måske du har lyst til at være en del af vores netværk og indgå i vores team?

En lang række af vores initiativer bygger på frivillig arbejdskraft, når vi fx afholder sommerfest, eller vores store bespisning skærtorsdag i Kirken. Kirken er hele menighedens kirke, og derfor er enhver ide  og enhver håndsrækning eller ekstra indsats – stor eller lille – velkommen. Vi kan altid bruge flere hænder til at gøre det lidt lettere og lidt sjovere.

I Ansgarkirken har vi løbende nye projekter under opsejling, tillige med de gamle kendinge, det er her vi kan få brug for en hjælpende hånd. Har du en time i ny og næ eller ønsker du en mere fast tilknytning ved forskellige arrangementer i kirken, er der mulighed for det.

Det frivillige arbejde kan fx være:

  • Arbejde med børn og unge, fx tage med vores konfirmander på tur.
  • Praktisk hjælp ved et af vores mange arrangementer, skærtorsdags spisning, sommerfest. – hjælpe til med at gøre klar/ tage imod/ rydde op.
  • Være med i vores madlavnings team til Godnathistorier
  • Som medvært være med til at stå for fællessang, kaffe og kage, ved Cafe Larsen
  • Stå ved indgangsdør ved fx koncerter
  • Foldning af brochurer og foldere
  • En helt ny ide, som du gerne vil være med til at føre ud i livet. Dukke teater, bålfest, sportsarrangement etc. alle ideer er velkomne, dog kan vi ikke love at det nødvendigvis bliver til noget.
  • Opbyggelse af menighedsarbejdet i øvrigt.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte kirkens sognepræst Birgitte Knudsen på 38107870 eller for yderligere info kirkens kontor på 3834 4836 E-mail: ansgarkirkens.sogn@km.dk